På en ganske almindelige dag mødes vi forsat af ufattelig mange nye indtryk. En ny duft nede i byen, en ukendt lyd fra naboens have eller en eksotisk smag i den daglige føde. Det er spændende - og vi glæder os til mere. Med tiden skal der nok blive tid og overskud til at få taget en masse billeder af livet i Masaka og vores hverdagsliv på matriklen og skolen, men lige pt. kommer kameraet altså stadig oftest frem, når der ses på dyr og planter. Derfor lige endnu en omgang naturbilleder fra haven i Uganda:
Hjemme fra skolen den anden dag, var der uventede gæster i haven. En hel flok af dem endda. Anna greb kameraet og har lavet flere fantastiske pletskud. På hendes egen blog
www.anna-masaka.blogspot.dk kan i snarest se endnu flere flotte billeder af abefamilien.
Denne for os nu velkendte men sære fugl fik vi endelig på tæt hold. Den ser så køn ud, men det er nu dens lyd, der er mest bemærkelsesværdig. Et højt skrættende "Faar, Faa, Faaaaar", der i starten konsekvent fik mig til at vende mig om og kigge efter det skrigende barn, der havde brug for min akutte assistance. De lever som oftest i par, men vi har også set mindre flokke flyve af sted i larmende flok hen over de mange åbne græsarealer i byen.
Skrevet af Niels
Ingen kommentarer:
Send en kommentar