Ugen 11.- 18. november

Sidste uge var meget begivenhedsrig - også noget mere end vi kunne ønske os.... Men den startede nu rigtig hyggeligt med et basøg af Pastor Thomas og familie tirsdag eftermiddag. Det var rigtig hyggeligt. Der blev spillet fodbold og leget gemmeleg og andet godt i haven med børn i alle aldre.

Onsdag blev vi inviteret til middag hos Carsten og Ruth og ungerne havde en super leg i træerne i deres have. Og det var netop en af disse træer som Birk lige tog et spring fra torsdag eftermiddag, da han var taget med Elias hejm for at lege efter skole torsdag.


Birk

Anna og Elias

Birk og Karoline ude til venstre i billedet.

Det endte som de fleste nok ved ikke godt med det spring, og Carsten og Ruth var superhurtige til at sætte Birk i bilen, komme omkring og hente Signe og køre til den lokale lægeklinik. Det viste sig dog rimelig hurtigt, at de ikke kunne hjælpe Birk der, da hans albue var gået afled ( den kunne slet ikke bøjes og så meget mærkelig ud). Vi måtte altså til et hospital i Kampala som er 2½ times kørsel væk i god vind og jeg var meget taknemmelig for at have Carsten som chauffør - vi kom effektivt fremad og det lykkedes endda Carsten at få stoppet hele myldretidstrafikken i en kæmpe rundkørsel.  De var heldigvis meget kompetente og meget venlige, så det blev en god oplevelse. Birk var rimelig godt smertedækket, så selvom der blev noget ventetid før han kunne komme i fuld bedøvelse og få sat armen på plads var det ikke slemt. Han sov det meste af tiden i en kørestol. Men det var noget slemt for mig, at overgive ham til sygeplejersken (eller hvad han nu var) der bar ham i armene ind på operationsstuen. Ventetiden var heldigvis ikke så lang og lægen kom personligt op til mig for at fortælle, at alt var vel og Birk var på vej tilbage på stuen. Det var omkring midnat før Birk var tilbage på stuen og da var han sulten som en ulv og havde det allerede bedre. Men på et ugandisk sygehus skal man jo selv sørge for alt, så det var ikke lige til at få fat i andet end et glas vand. Det lykkedes mig dog, at få sendt rengøringsdamen afsted på en boda-boda efter kakaomælk og lidt chips og så gik resten af natten meget bedre, men meget søvn blev det dog ikke til.

Næste dag kunne vi jo lige så godt få handlet lidt i de store supermarkeder, når vi alligevel var i Kampala og Carsten skulle have lidt craft ting med hjem til cafeens craftshop. Vi vendte hjem til Masaka hen under aften fredag godt trætte.

Se nu havde vi jo allerede 14 dage forinden denne tur planlagt, at vi lørdag d. 16. skulle køre til Kampala hvor jeg havde fundet en rideskole på nettet som så rigtig fin ud. Vi havde fået en aftale med dem om en ridetime til pigerne lørdag middag og de glædede sig vildt. Dette kunne så selvfølgelig ikke udskydes og vi stod alle tidligt op lørdag morgen og kørte mod Kampala. Vores søde maid Jane havde bedt om et lift, da hendes far lige var blevet opereret på et hospital i Kampala og hun gerne ville besøge ham. Turen gik fint og det tog kun Niels og jeg en time ekstra at finde rideskolen. Men vi kom til tiden og nej hvor de nød det. Det var en supergod lærer - mandlig ugandisk lærer - og hestene var søde. Det var hele den lange tur værd, at se pigernes store glæde ved undervisningen og hestene.





Planen er, at vi skal afsted igen til rideskolen i næste weekend, hvor Birk også har en aftale på hospitalet. Den store, tunge gipsarm skal af og han skal i gang med genoptræning af armen. De siger, at vi skal forvente nogen stivhed i armen - men mon ikke Birks unge, stærke krop klarer strabasserne fint. Sikke dog en uge!!