søndag den 6. oktober 2013

"Når kattedyr jager" og andet godt fra Masaka

Så er det blevet oktober og en af de daglige fornøjelser er at følge med i temperaturmeldingerne fra Danmark. ;-)

Hernede falder der en del regn, men det er stadig lunt og skyldene tager sjældent mere end en lille times tid - så kommer solen igen frem, tører vores våde vasketøj og fylder luften med en intens duft af frodig sommer hjemme i haven.

Den anden dag kom Pastor Thomas forbi. Han skulle tale med vores vagt, men faldt over rukola-planter i vores græsplæne fra en tidligere lærerfamilies køkkenhave. Han greb straks hakken og ryttede jorden omkring dem og lod havemanden rydde til et lille bed. Rosa og jeg er nu gået igang med at lægge sten omkring det, og i den kommende uge planlægger vi at så bl.a. spinat. Spændende hvordan det kommer til at gro i den stenede men fine muld.

Som nævnt tidligere på bloggen har vi ikke taget mange billeder nede fra byen endnu, men jeg har fundet lidt af hvert fra arkivet fra de sidste uger, som endnu ikke er blevet lagt op. Altså en lille rodebutik af indtryk fra Masaka.



Bybillede fra lille cafe i Masaka, hvor vi nogle gange har nydt en kold cola efter en
varm gåtur. Undtagelsesvis ser der faktisk ganske fredeligt ud, men billedet snyder.
Her ser i to styks dejlige unger, der er glade for deres kolde cola.




Den eneste slange vi hidtil har set hernede. Den var død og
lå på vejen. Er der nogen, der kan artsbestemme den for os?

Man bliver stadig overrasket i Masaka by. Pludselig kommer garden gående med
hornmusik gennem byen. Bag de muskalske og velspillende unge mennesker kom
4-5 biler iført gule og grønne gavebånd. Pigerne sagde, at de så et brudepar i en af
bilerne, så vores bedste bud er, at nogle meget vigtige(og med det mener vi rige)
mennesker er blevet gift.




Herunder ser i en lille film med en kat, der jager et firben - ja, ok - jeg har altså ikke set løve jage zebra endnu, så pt. er dette den bedste natur-jagt-scene, jeg kan fremvise... I sin vilde flugt sprang firbenet efterfølgende i poolen, men den modige storesøster reddede firbenet fra druknedøden og fik det i sikkerhed på den modsatte bred. Den var nok ikke gået med en zebra...




Ingen kommentarer:

Send en kommentar